Stål & Plast A/S har siden 1984 fremstillet Ebbe/flod bordplader i højslagfast polystyren (HIPS).
I dag forhandles det velassorterede bordpladeprogram via et verdensomspændende netværk af forhandlere. Forhandlerne er typisk drivhusbyggevirksomheder, der installere pladerne som en del af et samlet projekt, som et gartneri har købt.
Bordpladerne er gennem årene grundigt testet for anvendte gødningsstoffer, temperaturpåvirkninger, UV-bestråling og almindeligt dagligt slid i et moderne væksthus. Denne knowhow anvendes til løbende at forbedre og optimere produkterne, så de i dag fremstår som branchens absolut bedste kvalitet.
Bordpladerne fremstilles på moderne fuldautomatiske vakuumformeanlæg, der er optimeret til produktion af Ebbe/flod bordplader. Produktionsanlæggene betjenes primært af robotter, der overvåges af et særligt uddannet personale med mange års erfaring.
I 1996 etablerede Stål & Plast A/S sin egenproduktion af råpladerne, som anvendes til de færdige bordplader. Denne fremstilling sker på et moderne co-ekstruderingsanlæg, der gør det muligt at fremstille råpladerne i 3 lag. Dette muliggøre at den færdige bordplade kan fremstilles præcis med de ønskede egenskaber, som kunderne stiller til produkterne. Det kan f.eks. være et ekstra UV-beskyttende lag på oversiden af pladen, andre farver osv.